Who cast that first fateful tomato that started the La Tomatina revolution? The reality is no one knows. Maybe it was an anti-Franco rebellion, or a carnival that got out of hand. According to the most popular version of the story, during the 1945 festival of Los Gigantes (a giant paper mâché puppet parade), locals were looking to stage a brawl to get some attention. They happened upon a vegetable cart nearby and started hurling ripe tomatoes. Innocent onlookers got involved until the scene escalated into a massive melee of flying fruit. The instigators had to repay the tomato vendors, but that didn't stop the recurrence of more tomato fights—and the birth of a new tradition.
Fearful of an unruly escalation, authorities enacted, relaxed, and then reinstated a series of bans in the 1950s. In 1951, locals who defied the law were imprisoned until public outcry called for their release. The most famous effrontery to the tomato bans happened in 1957 when proponents held a mock tomato funeral complete with a coffin and procession. After 1957, the local government decided to roll with the punches, set a few rules in place, and embraced the wacky tradition.
Though the tomatoes take center stage, a week of festivities lead up to the final showdown. It's a celebration of Buñol's patron saints, the Virgin Mary and St. Louis Bertrand, with street parades, music, and fireworks in joyous Spanish fashion. To build up your strength for the impending brawl, an epic paella is served on the eve of the battle, showcasing an iconic Valencian dish of rice, seafood, saffron, and olive oil.
Today, this unfettered festival has some measure of order. Organizers have gone so far as to cultivate a special variety of unpalatable tomatoes just for the annual event. Festivities kick off around 10 a.m. when participants race to grab a ham fixed atop a greasy pole. Onlookers hose the scramblers with water while singing and dancing in the streets. When the church bell strikes noon, trucks packed with tomatoes roll into town, while chants of "To-ma-te, to-ma-te!" reach a crescendo.
Then, with the firing of a water cannon, the main event begins. That's the green light for crushing and launching tomatoes in all-out attacks against fellow participants. Long distance tomato lobbers, point-blank assassins, and medium range hook shots. Whatever your technique, by the time it's over, you will look (and feel) quite different. Nearly an hour later, tomato-soaked bombers are left to play in a sea of squishy street salsa with little left resembling a tomato to be found. A second cannon shot signals the end of the battle. | Hvem kastede den første skæbnesvangre tomat, som startede La Tomatina revolutionen? I virkeligheden er der ingen, der ved det. Måske var det et oprør mod Franco, eller et karneval der løb løbsk. I følge den mest populære version af historien, var det de lokale som, under Los Gigantes festivalen i 1945 (en kæmpemæssig parade med papmaché dukker), var ude på at skabe tumult i et forsøg på at få opmærksomhed. De forgreb sig på en tilfældig grønsagsvogn i nærheden og begyndte at kyle med modne tomater. Uskyldige tilskuere blev hvirvlet ind i tumulten og efterhånden udviklede situationen sig til et inferno af flyvende frugt. Ophavsmændene måtte yde erstatning til tomatsælgerne, men det forhindrede ikke, at der sidenhen opstod nye tomatkampe - hvilket blev starten på en ny tradition. I frygt for en ustyrlig optrapning, skiftevis indførte, lempede og genindførte myndighederne en serie af forbud i 1950'erne. I 1951 blev lokale, som udfordrede loven, fængslet indtil en række offentlige protester blev medvirkende til deres løsladelse. Den mest kendte protest mod tomatforbuddene fandt sted i 1957, hvor tilhængere iscenesatte en tomatbegravelse, komplet med både kiste og følge. Efter 1957 besluttede de lokale myndigheder sig for at bøje sig. De indførte nogle få regler og accepterede så ellers den mærkværdige tradition. Selvom tomaterne er i begivenhedernes centrum, går der en uges festivitas forud for det endelige opgør. Det er en fejring af Buñols skytshelgener, Jomfru Maria og St. Louis Bertrand, med gadeoptog, musik og fyrværkeri på lystig spansk manér. For at samle kræfter til den forestående tumult, serveres der på kampaftenen en episk paella, som er en traditionel valensisk ret med ris, skaldyr, safran og olivenolie. I dag er der imidlertid en vis form for styr på den hæmningsløse festival. Arrangørerne er gået så vidt som til at dyrke en speciel uspiselig tomatsort blot til brug for denne årlige begivenhed. Festlighederne begynder omkring kl. 10 om formiddagen, hvor deltagerne løber om kap for at få fat i en skinke, der er gjort fast til toppen af en fedtet stang. Tilskuerne spuler kapløberne med vand alt i mens de synger og danser i gaderne. Når kirkeklokken slår tolv middag, ruller lastbiler fyldt med tomater ind i byen, mens en råben af "To-ma-te, to-ma-te!" når klimaks. Med affyringen af en vandkanon, begynder hovedbegivenheden. Der gives dermed grønt lys til at mase og affyre tomater i en alle mod alle kamp med de øvrige deltagere. Lange overarmskast, koldblodige affyringer på klods hold, eller mellemlange hopskud. Hvad din teknik end måtte være, vil du fremstå (og føle dig) ret anderledes, når det hele er ovre. Efter en lille times tid, er der ikke meget andet tilbage for de tomatindsmurte kæmpere at boltre sig i, end en gang klistret salsa i gaderne. Endnu et kanonskud markerer afslutningen på kampen. |